AC Milan-træner: Jeg træder ikke tilbage
Det kører ikke for AC Milan og cheftræner Massimiliano Allegri i hverken den italienske Serie A eller Champions League.
Onsdag tabte Milan 0-1 ude til Malaga i Champions League, og det kommer oven på fem nederlag i de første otte kampe i Serie A, hvor Milan er placeret på en skuffende 15.-plads.
Det er den værste sæsonstart for Milan i 30 år, men Allegri har ikke tænkt sig at træde tilbage fra posten som træner af den grund.
- Jeg træder ikke tilbage. Det er ikke min stil, siger Allegri ifølge Football Italia.
- Bliver jeg siddende på bænken lørdag? Det er I nødt til at spørge klubben om, siger han.
Milan-træneren har fået et opkald fra præsident Silvio Berlusconi efter onsdagens nederlag, men indtil videre ikke en fyreseddel.
- Jeg har ikke snakket med nogen efter kampen, men præsidenten ringede. Vi ved alle, at vi er inde i en vanskelig periode, det skal jeg være den første til at indse.
- Men jeg tror også, at dette hold kommer tilbage med den indsats, de har lagt i det, siger Allegri.
Milans vicepræsident Adriano Galliani giver dog foreløbig Allegri sin støtte i en liga, hvor Palermo, Chievo, Cagliari og Genoa allerede har skiftet træneren ud i denne sæson.
- Jeg ved, at I altid spørger om det samme, men jeg skifter ham ikke ud, fastslår Galliani.
Der er trods opbakningen spekulationer om, at Milans assistenttræner Mauro Tassotti vil overtage trænersædet, og at hollandske Frank Rijkaard på længere sigt er en mulig afløser. Begge har tidligere spillet i klubben.
Milan møder lørdag Genoa på hjemmebane i Serie A.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde