ADD hylder hård Rusland-straf: Fusk kan ikke blive værre
Michael Ask, der er direktør i Anti Doping Danmark, mener, at Rusland bør straffes hårdt for manipulation med dopingdata. (Arkivfoto) Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Michael Ask mener, at Ruslands skal straffes maksimalt for at have manipuleret og fabrikeret falsk dopingdata.
Der er brug for de hårdest mulige sanktioner mod Rusland, der ifølge et uafhængigt udvalg under Det Internationale Antidopingagentur (Wada) har manipuleret med og fabrikeret falske dopingdata.
Det mener Michael Ask, der er direktør i Anti Doping Danmark.
Wada-udvalget har anbefalet en straf, der blandt andet omfatter fire års udelukkelse af Rusland fra alle store sportsbegivenheder.
- Vi bakker fuldstændig op om de anbefalinger, Wadas Compliance Review Committee kommer med, da det er på et endnu højre niveau end tidligere. Jeg kan kun applaudere anbefalingerne, som er de hårdest mulige sanktioner. Jeg mener, at vi har en situation, hvor det er relevant.
- Det er alvorligt nok, at man har manipuleret med data, men når man ovenikøbet fabrikerer falske beviser eller forsøger på det, så kan det ikke blive værre, siger Michael Ask.
9. december skal Wadas eksekutivkomité afgøre, om man vælger at følge anbefalingen. Sker det, står Rusland blandt andet til at misse OL i 2020.
I så fald kan russiske atleter kun stille op under neutralt flag i Tokyo, som det var tilfældet ved det seneste vinter-OL.
- Det er ret klart, at det er en politisk manøvre fra Rusland, og derfor er det rigtigt, at man rammer landet og ikke den enkelte sportsudøver, mener Michael Ask.
Chefen for Ruslands Antidopingagentur (Rusada), Yuri Ganus, forventer, at Rusland straffes med fire års karantæne.
I samme forbindelse efterlyser han, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, tager affære, da han mener, at Ruslands atleter er taget som gidsler af de sportslige lederes handlinger.
Michael Ask vurderer, at det er på højeste politiske niveau i Rusland, at man har forsøgt at svindle med dopingdata.
- Intet tyder på, at Rusada har en aktiv skyld i det her. Skylden ligger på et politisk niveau, formentlig er styret af deres efterretningstjeneste og sportsministerium, siger Ask.
- Det tyder på, at Rusada ikke har den uafhængighed, som man skal have som national antidopingorganisation. Hele formålet er at overvåge egne atleter, og det kan man ikke, når man er under pres fra regering og sportsministerium.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet