I sidste sæson henviste superangriberen Emmanuel Adebayors træfsikkerhed ofte danske Nicklas Bendtner til bænken i Arsenal. Og efter sommerens skifte til nyrige Manchester City fortsætter togoleseren med at lave mål på samlebånd.
Den 25-årige angriber var således manden bag holdets fortjente 1-0-sejr over Portsmouth, hvilket bringer hans måltotal op på tre mål i de første tre ligakampe - tilmed efter et mål i hvert opgør.
Adebayor var på pletten, da Gareth Barry efter en halv time sendte et hjørnespark ind i feltet, og noget overraskende stod Adebayor helt fri og kunne uden problemer sende bolden i mål.
Der var yderligere chancer til City, der kampen igennem flot formåede at holde et ellers godt kæmpende Portsmouth-mandskab fra fadet, men flere scoringer blev det ikke til. Med sejren har City maksimumpoint efter tre kampe.
Portsmouth har nul point efter fire kampe.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker