Meget tyder på, at fodboldrebellen Emmanuel Adebayor fortsætter sin vandring rundt mellem de europæiske topklubber. Efter sidste års opsigtsvækkende skifte fra Arsenal til Manchester City tyder det nu på, at han flytter til Italien.
Den 26-årige togoleser oplyser således tirsdag, at han til vinter bliver hentet af den italienske Serie A-klub Juventus. For godt et år siden blev han købt af City for 25 millioner pund (cirka 250 millioner kroner), men har i år ikke fundet vej til startopstillingen.
- Jeg ved ikke, hvad jeg har gjort galt i forhold til Roberto Mancini, men han lader mig aldrig spille. Jeg vil have frisk luft i transfervinduet i januar, siger Adebayor til Sport/Foot Magazine ifølge skysports.com.
Især i sine tre år i Arsenal viste Adebayor, at han kunne score mål. I 104 kampe blev det til 46 mål, men det blev også til en del uoverensstemmelser med holdkammerater og manager Arsène Wenger.
- Jeg kan oplyse, at City allerede er nået til enighed med Juventus om et lån. Derfor forventer jeg, at jeg får mulighed for at forlade klubben i december, siger han videre.
Skysports.com skriver dog også, at Juventus kan løbe ind i problemer i forhold til at skrive kontrakt med Adebayor, der ikke kommer fra EU.
Ifølge italienske regler må holdet kun have en spiller, der ikke er fra EU, på holdet, og den kvote udgøres i øjeblikket af serberen Milos Krasic.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet