Adi-sag: DBU tager afstand fra klubber som snyder
Dansk Boldspil-Union (DBU) bekræfter ganske vist, at FC Københavns Fenando Adi var spilleberettiget, da han spillede mod FC Vestsjælland i Parken i søndags.
Men unionen tager afstand fra klubber, som bevidst bryder reglerne.
Det skriver DBU i en pressemeddelelse.
- Vi tager som fodboldforbund afstand fra klubber, der bevidst overtræder dansk lovgivning. Det gør vi dels af hensyn til fodbolden som branche, dels af hensyn til den fair konkurrence på markedet.
- Dertil kommer naturligvis det rent menneskelige aspekt overfor den udenlandske spiller, som jo i bund og grund arbejder ulovligt i Danmark, hvis han ikke har en arbejdstilladelse, siger DBU's turneringschef Henrik Andersen.
Miseren er opstået, fordi FC København i søndags benyttede Fenando Adi, selv om han endnu ikke har fået sin opholds- og arbejdstilladelse i Danmark.
Allerede mandag bekræftede unionen, at Adi var spilleberettiget.
Tirsdag blev det gentaget, men herudover understreger unionen, at den vil indskærpe overfor klubberne, at de sørge for at overholde lovgivningen på området.
- Vi vil benytte førstkommende lejlighed til - sammen med Divisionsforeningen - at indskærpe denne forventning og reglerne overfor klubberne, siger Henrik Andersen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned