Adidas fjerner Luis Suarez fra VM-reklamer
Det er ikke bare slut med at se Luis Suarez spille ved årets VM i fodbold i Brasilien.
Det er også et overstået kapitel at se hans kontrafej på VM-reklamer fra den tyske tøjgigant Adidas.
- Adidas bakker helt op om Fifas beslutning, meddeler en talsperson fra firmaet ifølge nyhedsbureauet AFP.
- Vi accepterer ikke Luis Suarez' seneste opførsel, og vi minder om de høje standarder, vi forventer af vores spillere, siger talspersonen.
Det internationale fodboldforbund (Fifa) tildelte torsdag Luis Suarez en karantæne på ni spilledage for Uruguays landshold, fire måneders karantæne fra al fodbold og en bøde på 100.000 schweizerfranc, cirka 613.000 kroner.
Det skete, efter at han bed Italiens Giorgio Chiellini i Uruguays 1-0-sejr ved VM for to dage siden.
Fifas disciplinærkomité har de seneste dage behandlet sagen. Kampens dommer så ikke selve episoden.
Det er tredje gang i karrieren, at Suarez får karantæne for at bide en modspiller. Som Ajax-spiller fik han syv kampes karantæne i 2010 for at bide en PSV Eindhoven-spiller.
Sidste år blev det til 10 kampes karantæne, efter at Liverpool-topscoreren satte tænderne i Chelsea-spilleren Branislav Ivanovic.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned