Administrationskrav får håndboldklub til at give op
1. divisionsklubben Ejstrup Hærvejen kan ikke længere klare øgede administrative byrder.
Håndboldklubben Ejstrup Hærvejen vil efter den igangværende sæson trække sit kvindehold fra 1. division.
Den frivilligt drevne håndboldklub kan ikke længere løfte de arbejdsopgaver, der følger med en række øgede administrationskrav. Det oplyser klubben i en meddelelse på Facebook.
- Ejstrup Hærvejens bestyrelse har besluttet at trække vores kvindehold fra 1. division med udgangen af denne sæson.
- Det skyldes de stigende administrative krav, der er kommet de to sæsoner, vi har været med i 1. division - og nok så vigtigt dem, som kommer - og dem, som er varslet til at komme i nær fremtid, skriver klubben.
Ritzau har lørdag talt med Michael Dam, der er formand for divisionshåndbold i Ejstrup Hærvejen.
Nøjagtigt hvilke administrative krav ønsker han ikke at fortælle. Det skyldes, at han overordnet mener, at udviklingen er god for dansk håndbold.
Håndboldkvinderne fra Ejstrup Hærvejen er i gang med sin anden sæson i landets næstbedste række.
Holdet indtager en aktuel placering som nummer ni i 1. division.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde