Den brasilianske angriber Adriano har svært ved at overbevise de italienske fodboldfans om sine evner, og mandag blev Roma-spilleren tildelt prisen Den Gyldne Skraldespand for tredje gang i karrieren.
Det er Rai Radio 2's lyttere, der har afgjort, at den 28-årige angriber er den dårligste i Serie A med Juventus' Amauri og AC Milans Ronaldinho på anden- og tredjepladsen.
Radiostationen oplyser, at Adriano har modtaget dobbelt så mange stemmer som Amauri, der har modtaget næstflest stemmer.
Adriano, der også vandt prisen i 2006 og 2007, da han optrådte for Inter, har de senere år kæmpet en hård kamp mod alkohol og andre personlige problemer.
Efter et ophold i hjemlandet hos Flamengo vendte Adriano i sommer retur til Serie A, hvor han fik chancen hos Roma.
Det er dog ikke blevet til megen spilletid for Adriano, der kun har spillet tre kampe for hovedstadsklubben i denne sæson.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker