Ærgerlig dommer: Jeg smed den forkerte spiller ud
Det var Alex Oxlade-Chamberlain og ikke Kieran Gibbs, der skulle have været smidt ud i første halvleg af lørdagens Premier League-kamp mellem Chelsea og Arsenal.
Det erkender kampens dommer, Andre Marriner, som ærgrer sig over, at han kom til at give det røde kort til den forkerte mand.
- Andre er en erfaren dommer og er selvfølgelig skuffet over, at han ikke kunne udpege den korrekte spiller.
- Han udtrykte sin beklagelse over for Arsenal, da han blev klar over problemet, lyder det i en erklæring fra dommerforeningen Professional Game Match Officials Limited.
Arsenal var bagud 0-2, da Oxlade-Chamberlain kastede sig og parerede en bold med hånden.
Marriner fløjtede for straffespark, men gav altså fejlagtigt det røde kort til Gibbs.
- Episoder, hvor man tager fejl af spillernes identitet, er heldigvis sjældne og er ofte et resultat af en række forskellige tekniske faktorer, lyder det i erklæringen.
Det er endnu ikke klart, hvilke konsekvenser udvisningen får for de to involverede spillere.
Men en lignende situation opstod i november i en kamp mellem Preston og Port Vale i den tredjebedste række.
Ved den lejlighed fik den spiller, der skulle have været vist ud, efterfølgende en karantæne på tre spilledage.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker