Ærgerlig Guardiola accepterer pointtab
Suveræne Bayern München led - næsten - nederlag på to fronter tirsdag aften, og træner Pep Guardiola kunne efter 1-1 ude mod Freiburg kun konstatere, at de forsvarende tyske mestre manglede at udnytte deres chancer.
Foruden sæsonens første pointtab med en sen udligning fra Freiburg fik Bayerns spanske træner en af sine stamspillere skadet.
Bastian Schweinsteiger var en af de stjerner, som fik lov at spille kampen, men tyskeren måtte forlade banen med en ankelskade, som måske koster ham fredagens Super Cup mod Chelsea, og måske også Tysklands kommende to VM-kvalifikationskampe.
- Han bliver undersøgt i München. Vi håber stadig, at han kan spille mod Chelsea, lyder den første besked fra Bayern Münchens pressetalsmand Markus Hörwick ifølge nyhedsbureauet AFP.
Seks spillere, blandt dem spydspidser som Arjen Robben og Franck Ribery, som begge scorede i weekenden, var væk fra startopstillingen på grund af fredagens Super Cup.
- Jeg synes ikke, at jeg risikerede for meget med den startopstilling. Måske manglede vi en mand eller to. Det var min beslutning, og jeg synes, at dem vi havde på banen spillede godt, lød det fra Guardiola efter kampen.
- Når man kun fører med 1-0, er man altid sårbar over for at indkassere en udligning, fortsatte han.
Pep Guardiola har, siden han kom til de regerende Champions League-konger, introduceret et nyt 4-1-4-1 system, og det giver tilsyneladende masser af boldbesiddelse.
I weekendens kamp mod Nürnberg satte Bayern München bundesliga-rekord med 81 procent.
Tirsdag havde holdet bolden 75 procent, men udnyttede alligevel kun en enkelt chance.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie