De har knoklet for at holde fast i damehåndbolden i Aarhus, men mandag valgte bestyrelsen i SK Aarhus at stoppe kampen og lukke aktiviteterne ned.
- Der er ikke den opbakning, der skal til. Den findes ikke i Aarhus. Det er vores konstatering. Det er selvfølgelig med stor ærgrelse, for vi har også kæmpet imod, siger bestyrelsesformand i SK Aarhus, Erik Hedegaard.
Aarhus-klubben ligger nummer otte i Dame Håndbold Ligaen, men bestyrelsesbeslutningen betyder, at aktiviteterne lukker fra dags dato. Der vil ikke blive spillet flere kampe, og der vil ikke blive trænet mere i SK Aarhus.
Forretningen SK Aarhus var simpelthen ikke sund, og klubben var blandt andet i betalingsstandsning i sidste sæson.
- Så skal man blive ved med trave rundt i, at man ikke har penge nok. Vi havde brug for venlige mennesker, der ikke har noget med sponsorater at gøre, og det kunne vi ikke fortsætte.
- Hvis der er nogen, der har lyst til at forsøge sig, så skal de være hjertelig velkommen, men jeg synes, vi har råbt op så mange gange med, at vi har brug for byens støtte.
- Vi kan konstatere, at vi ikke kan dække de store udgifter, der er. Det kan vi bare ikke, siger Erik Hedegaard.
Formanden har endnu ikke haft tid til at tænke over, at kampen for midlerne definitivt er slut.
- Så langt er jeg ikke nået endnu. Nu skal vi lige igennem det sidste og have afsluttet tingene. Det kan jeg begynde at fundere over i næste uge, siger Erik Hedegaard.
Amatørklubben bag SK Aarhus er der stadig. Det er endnu uvist, hvad planerne her er. Amatørklubben har sin egen bestyrelse.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned