Med søndagens 2-1-hjemmesejr over Silkeborg noterede FC København holdets sjette gevinst i sæsonens første syv superligakampe.
Men endnu engang skuffede FCK'erne rent spillemæssigt, og det indrømmer træner Roland Nilsson gerne har været tilfældet det meste af sæsonen.
- Vi har nogle forskellige mangler i spillet. Der er perioder, hvor vi har spillet godt i sæsonen, men samarbejdet spillerne imellem fungerer nogle gange ikke så godt, siger svenskeren.
Det så man også mod Silkeborg, hvor FCK'ernes fysiske formåen også spillede en rolle for den - især i anden halvleg - noget sløje præstation hos værterne.
- Vi tømte os totalt mod Viktoria Plzen i onsdags i Champions League, og vi havde også en lang rejse hjem. Så jeg vidste, at vi ville få problemer mod Silkeborg.
- Og efter 60 minutter gik vi ned. Vi stod helt stille på banen, og det blev nemt for modstanderen at få bolden, forklarer Roland Nilsson.
Svenskeren er dog fornøjet med, at hans mandskab trods de spillemæssige mangler er noteret for 19 ud af 21 point. Kun OB har taget point fra københavnerne.
- Det er vældigt godt gået af drengene, for vi er et nyt hold, der skal spilles sammen, og så hjælper det trods alt, at vi vinder kampene, siger han.
Cesar Santin og Dame N'Doye scorede for værterne i første halvleg, mens Dennis Flinta reducerede for udeholdet efter pausen, hvor Silkeborg styrede kampen og burde have udlignet.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde