Ærlig Skjern-træner: Vi var bare ikke gode nok
Spillerne gav alt, men det var bare ikke godt nok, siger Skjern-træner Ole Nørgaard efter semifinalenederlag.
Der manglede skarphed i begge ender, da Skjern lørdag tabte EHF Cup-semifinalen med 23-27 til tyske HSV Hamburg.
Derfor var sejren til det tyske storhold også fortjent. Det siger Skjern-træner Ole Nørgaard til TV3 Sport.
- Vi skulle simpelthen bare spille bedre. Det er sådan, at når man når de kampe, så skal man levere en præstation fra øverste hylde, og det gjorde vi bare ikke i dag. Det er derfor, det gik, som det gik.
- Jeg synes, at det var fysisk, som vi gerne ville have det, men vores præstationer individuelt og kollektivt var bare ikke til at gå hele vejen. Vi har ikke andre undskyldninger for det her, og Hamburg er fortjent i finalen, siger Skjern-træneren.
I Hamburgs mål stod den tyske landsholdsmålmand Johannes Bitter en fremragende kamp, og han var med til at sikre Hamburg-pauseføring på 14-11.
Skjern troede i pausen på, at man kunne skyde hul på målmanden og vende kampen på hovedet.
- Vi troede fuldt ud på det, men efterhånden som anden halvleg skrider frem, har vi simpelthen for vanskeligt ved at score mål. Enten får vi ikke afsluttet ordentligt, eller også tager han boldene derinde.
- Så kommer hvert mål, de scorer mod os, til at gøre ekstra ondt, og så bliver vi den jagtende part hele tiden uden egentlig at få rigtig kontakt, siger Ole Nørgaard.
Træneren er dog ikke bitter over sine spillere, som blev ved med at kæmpe, selv om en sejr så næsten umulig ud.
- Spillerne har gjort alt, hvad de kunne, men der er bare engang imellem, hvor man ikke rammer himlen, og sådan var det i dag.
- Så vi siger bare, vi lykkedes ikke med vores ting, og så kommer man ikke i finalen i et så tæt felt, som det her er, siger Skjern-træneren.
Søndag kan Ole Nørgaard og spillerne sikre sig en bronzemedalje ved Final 4-stævnet i Berlin. Det kræver en sejr over enten Gorenje Velenje eller Füchse Berlin, der spiller semifinale senere lørdag.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde