Denne gang er det Panama fra Mellemamerika - hvor de heller ikke får megen sne - der håber at sende en kvartet til OL i Sochi om to år.
Det er en schweizisk advokat med panamansk statsborgerskab ved navn Christoph Zollinger, der har fostret idéen og søsat projektet "Spirit of Panama".
Med hjælp fra den tidligere verdensmester Hans Hiltebrand og efter en tv-casting, hvor 85 kandidater deltog, har han blandt andet udtaget landets næstbedste længdespringer og en tidligere 100-meter-mester til holdet.
Holdet har i mangel af sne trænet med en slæde med hjul på hjemme i Panama, men har også været på træningsophold i Innsbruck, St. Moritz og Lake Placid, hvor en af deltagerne, Jonathan Romeo, så sne for første gang.
- Det er ikke løgn, han rystede af kulde, lyder det fra træner Hans Hiltebrand.
Planen er, at man næste sæson skal klare OL-kvalifikationen, hvis ellers det lykkes at få hevet de sidste sponsorater i hus.
Disney-koncernen lod sig inspirere af det jamaicanske bobslædehold fra 1988 og udgav nogle år senere filmen "Cool Runnings", der i høj grad var baseret på den utrolige historie om de caribiske vintersportsfolk.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde