Afbrændere på samlebånd

Foto: Thorri Gunnarsson scorede fem gange i Team Sydhavsøernes nimåls sejr mod Næstved/Herlufsholm.

Team Sydhavsøerne producerede et utal af målchancer.

Offentliggjort Sidst opdateret

Team Sydhavsøerne havde i aftes begivet sig væk fra Maribo og Rødbyhavn for at spille en opvisningskamp mod Næstved/Herlufsholm 2. divisionshold i Nørre Alslev Sportshal for at pleje sponsorerne i det nordfalsterske område. 200 tilskuere i Nørre Alslev Sportshal fik, hvad de kom efter: En stor sejr til Team Sydhavsøernes 1. divisionsmandskab.

Sydhavsøernes 27-18-sejr burde dog have været en halv snes mål større - mindst. Men et utal af åbenlyse målchancer efter gennemspillede angreb eller hurtige modangreb blev misbrugt på Næstved/Herlufsholms velspillende målmand Mikael Jensen.

- Vi burde have scoret 40 eller 45 mål, mente Sydhavsøernes træner Jimmy Albrechtsen.