Afgående præsident har snydt danske skytter for præmiepenge
Jesper Hansen vandt sidste år OL-sølv i Tokyo. For nylig hentede han endnu et topresultat i Egypten, men præmiepengene har han endnu ikke modtaget. (Arkivfoto). Foto: Marwan Naamani/Ritzau Scanpix
Jesper Hansen og Rikke Mæng mangler at få penge fra afgående præsident for Det Internationale Skytteforbund.
De to danske skytter, Jesper Hansen og Rikke Mæng, mangler at få udbetalt deres præmiepenge efter topplaceringer ved Presidents Cup.
Det oplyser Dansk Skytte Union til DR Sporten.
Den tidligere præsident i Det Internationale Skytteforbund (ISSF), russeren Vladimir Lisin, skulle personligt udbetale præmiepengene, men det løfte har han ikke overholdt.
Det skyldes formentlig, at Lisin for tre uger siden tabte præsidentvalget i ISSF til italieneren Luciano Rossi. Det skete sideløbende med, at Presidents Cup blev afholdt i Egypten.
Sportschefen i Dansk Skytte Union, Linda Andersson, bekræfter, at pengene mangler at blive udbetalt. Hun regner dog med, at den nye ledelse i ISSF vil få løst problemet.
- Det havde været bedre for Lisin som menneske at afslutte sin præsidentperiode på en ordentlig måde og udbetale pengene, som han har lovet.
- Det er op til den nye ledelse at løse problemet, siger Linda Andersson til DR Sporten.
De to danske skytter hentede en første- og en tredjeplads ved Presidents Cup i Egypten. Tilsammen har de lidt under 200.000 kroner til gode. Presidents Cup hører til blandt de største inden for sporten.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker