Afklapsning i sæsonfinale
Foto: Det skortede ikke på opbakningen. Omkring 900 tilskuere overværede topbraget i Nykøbing F. Hallen. Foto: Anders Knudsen
NFH's topscorer Sarah Iversen (th) forsøger forgæves at få fat i bolden i "gulvkampen" mod en Ringkøbing-spiller. Foto: Jan Knudsen
Ringkøbing var en klasse over NFH's kvinder i kampen om den sidste plads i oprykningsspillet.
NFH var med til 4-4, men derfra var der klasseforskel i den feststemte Nykøbing F. Hal.
Gæsterne fra Ringkøbing Håndbold stod bomstærkt i deres flade 6:0-opdækning, og Nykøbing-pigerne scorede overhovedet ikke i otte minutter. Stillingen skiftede til 8-4 til vestjyderne.
Det forspring forblev nogenlunde uændret til 14-17 i midten af anden halvleg, da Ringkøbing tog sit næste ryk. Fem mål på stribe til 14-22 afgjorde kampen.
Hos NFH var målvogter Line Pedersen alene om at holde niveau, mens de øvrige nykøbingensere virkede trætte efter en lang sæson med en smal trup. Især Annekathrin Hartmann på højre back var helt ved siden af sig selv. Hun havde 13 skud uden at score.
NFH slutter dermed sæsonen på femtepladsen i 1. division.
Roskilde vandt rækken og rykker op i Ligaen, mens Lyngby, Ringkøbing og Silkeborg-Voel skal ud i oprykningsplayoff mod fem Liga-hold.
Se billederne her
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker