Aflysning sender skiløbernes World Cup-titel til Norge
Aleksander Aamodt Kilde har for første gang i karrieren vundet den samlede World Cup i alpin skiløb. Foto: Ntb Scanpix/Reuters
Ntb Scanpix/Reuters
Sæsonens sidste skiløb er aflyst. Dermed vinder Aleksander Aamodt Kilde den samlede World Cup.
World Cup-sæsonen for de mandlige skiløbere er forbi halvanden uge før planlagt.
Det Internationale Skiforbund har som følge af udbruddet af coronavirus aflyst den kommende weekends to løb i slovenske Kranjska Gora.
Løbene var de sidste på World Cup-kalenderen, efter at den oprindelige sæsonafslutning i Cortina d'Ampezzo i Italien 18.-22. marts blev aflyst i sidste uge.
Dermed står det også klart, at nordmanden Aleksander Aamodt Kilde vinder den samlede World Cup for første gang i karrieren.
I det samlede regnskab har Kilde 1202 point, hvilket er 54 flere end den nærmeste rival, franskmanden Alexis Pinturault.
- Det er surrealistisk. Det må jeg sige. Samtidig er det ærgerligt, at vi ikke kan konkurrere helt til slut, siger Aamodt Kilde til det norske nyhedsbureau NTB.
- Det har været en enestående sæson for mig, og det er gået over al forventning. Jeg har fået vist, hvad jeg er god for og leveret stabile resultater. Dette er alligevel overraskende for mig, siger den nykårede World Cup-vinder.
Han efterfølger den nu pensionerede østriger Marcel Hirscher, der frem til 2019 vandt den samlede World Cup otte sæsoner i træk.
Onsdag blev italieneren Federica Brignone kåret til World Cup-vinder hos kvinderne. Også her havde aflysninger stoppet sæsonen i utide.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned