Afrikansk fodboldpræsident må gå af efter 29 år
Issa Hayatou må forlade posten som præsident for Det Afrikanske Fodboldforbund. Foto: AP/Segun Ogunfeyitimi
AP/Segun Ogunfeyitimi
Siden 1988 har Issa Hayatou siddet på tronen i afrikansk fodbold. Torsdag blev han væltet.
Han har været afrikansk fodbolds overhoved i hele 29 år, men nu er det slut for Issa Hayatou.
Den 70-årige camerouner tabte torsdag præsidentvalget til Det Afrikanske Fodboldforbund (CAF) og må overlade hvervet som præsident til Ahmad Ahmad fra Madagaskar.
Ahmad fik 34 stemmer mod Hayatous 20.
- Det er en sød sejr og et resultat af mange års arbejde, siger Ahmad Ahmad ifølge nyhedsbureauet dpa.
Fodboldens nye førstemand på det afrikanske kontinent gik til valg på løfter om økonomisk gennemsigtighed og administrative reformer.
- Jeg er ikke en kandidat, som vil tjene mine personlige interesser. Afrikansk fodbold kan ikke styres af banditter, sagde Ahmad med en slet skjult henvisning til Hayatou, som har været under anklage for korruption.
Hayatou blev valgt til præsident første gang i 1988 og nåede således at sidde i præsidentsædet i næsten tre årtier.
Han vandt klare sejre ved kampvalg i 2000 og 2004, men er som regel blevet genvalgt uden modkandidater.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde