Afrikansk land holder sig væk fra OL
Der er åbningsceremoni ved OL i Tokyo fredag. Foto: Unknown/Ritzau Scanpix
Unknown/Ritzau Scanpix
Guinea sender alligevel ikke sine fem atleter til OL, meddeler landets sportsministerium.
Det afrikanske land Guinea sender alligevel ikke sine fem OL-deltagere til Tokyo.
Officielt er beslutningen truffet på grund af coronasituationen.
- På grund af den øgede spredning af coronavarianterne har regeringen besluttet at aflyse Guineas deltagelse ved OL i Tokyo, da vi er optagede af at bevare vores atleters helbred, skriver landets sportsminister, Sanoussy Bantama Sow, i et brev, som nyhedsbureauet AFP har set.
Men en kilde siger samtidigt til AFP, at afbuddet drejer sig om økonomi. Det samme skriver flere medier i Guinea.
Ministeriet kan ifølge kilden ikke betale de omkostninger, der er forbundet med legene.
De fem atleter fra Guinea, der ikke kommer af sted, er judokæmperen Mamadou Samba Bah, svømmerne Mamadou Tahirou Bah og Fatoumata Lamarana Toure, sprinteren Aissata Deen Conte og bryderen Fatoumata Yarie Camara.
Guinea har aldrig vundet en medalje ved OL trods 11 deltagelser.
Nordkorea meldte allerede i april afbud til OL for at beskytte sine atleter mod coronapandemien.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker