Afrikansk land laver kovending og tager alligevel til OL
Guineas fem atleter tager alligevel til OL i Tokyo. Det meddeler landets sportsminister torsdag aften.
Guinea bliver alligevel repræsenteret ved OL.
Onsdag meddelte sportsministeriet i Guinea ellers, at landets fem kvalificerede atleter ikke ville rejse til Tokyo.
Frygten for coronasmitte blev officielt givet som forklaring, men de lokale medier og nyhedsbureauet AFP skrev, at det snarere handlede om økonomi.
Torsdag aften har historien så taget en ny drejning.
- Efter at have fået forsikringer af sundhedsmyndighederne har regeringen givet vores atleter tilladelse til at deltage, siger landets sportsminister, Sanoussy Bantama Sow, i en pressemeddelelse ifølge AFP.
Guinea har deltaget ved 11 olympiske lege, men har endnu landets første medalje til gode.
I Tokyo stiller de fem atleter op i fire forskellige sportsgrene.
Det drejer sig om judokæmperen Mamadou Samba Bah, svømmerne Mamadou Tahirou Bah og Fatoumata Lamarana Toure, sprinteren Aissata Deen Conte og bryderen Fatoumata Yarie Camara.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker