Afrikanske fodboldværter spiller igen uafgjort
Ækvatorial Guinea spillede for anden gang uafgjort ved Africa Cup of Nations. Denne gang 0-0 mod Burkina Faso.
Fodboldspillerne fra Ækvatorial Guinea kan glæde sig over fortsat af være ubesejret ved Africa Cup of Nations på hjemmebane.
Men da onsdagens kamp i gruppe A mod Burkina Faso endte 0-0, så må Ækvatorial Guinea også konstatere, at den første sejr endnu mangler efter 1-1 i åbningskampen mod Congo.
Med to point for to kampe er Ækvatorial Guinea i spil til et avancement til kvartfinalen. For Burkina Faso, der ramte stolpen to gange i første halvleg mod værterne, var der tale om det første point efter åbningsnederlaget på 0-2 til Gabon.
Onsdag aften tørnede Gabon og Congo sammen i gruppens anden kamp, og det var Congo, som vandt opgøret med 1-0.
Dermed topper Congo gruppen med fire point efter to kampe. Gabon har tre, mens Ækvatorial Guinea har to point og Burkino Faso et. Så der er spænding inden sidste spillerunde.
I sidste spillerunde 25. januar ser kampene ud som følger: Gabon-Ækvatorial Guinea og Congo-Burkino Faso.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned