Afrikas mestre åbner med skuffelse
Foto: Thomas Mukoya/ Scanpix /Scanpix
Thomas Mukoya/ Scanpix /Scanpix
Afrikas forsvarende fodboldmestre, Zambia, er et godt stykke fra den form, der sidste vinter gav holdet en sensationel titel ved Africa Cup of Nations.
Mandag åbnede zambierne dette års udgave af turneringen, der foregår i Sydafrika, med skuffende 1-1 i en dramatisk kamp mod Etiopien.
Vil kampen ikke blive husket for resultatet, er der til gengæld gode chancer for, at publikum og tv-seere vil have den etiopiske målmand Jemal Tassew i erindringen i lang tid fremover.
Keeperen stod for kampens dramatiske højdepunkt, da han 10 minutter før pausen blev smidt ud for en vanvittig tackling på Zambias Chisamba Lungu, der var blevet sendt af sted med en lang aflevering.
Ikke blot kom Tassew alt, alt for sent. Tacklingen foregik med strakt ben i brysthøjde, så Lungu skulle prise sig lykkelig for ikke at komme til skade.
Tassew selv så dog ud til at have forvredet knæet i den bizarre aktion, så han modtog dommerens røde kort, mens han på en båre var på vej til at blive slæbt fra banen.
Reservemålmand Zerihun Tadele var knapt blevet spillet varm, før Zambia efter kvikt angrebsspil havde bragt sig i front ved forwarden Collins Mbesuma, og så lignede det en favoritsejr til de forsvarende mestre.
Men Etiopien viste sig som en besværlig modstander. Allerede i midt i første halvleg havde holdet brændt et straffespark, og holdet lod sig ikke gå på af at være en mand i undertal.
20 minutter efter pausen sparkede anfører Adane Girma udligningen ind ved nærmeste stolpe og sørgede dermed for turneringens fjerde pointdeling i fem kampe. Kun Mali har indtil nu formået at vinde.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker