En koordineret afstemning blandt flere utilfredse medlemmer af Den olympiske Komité (IOC) førte til det ydmygende nederlag for Chicago, da afstemningen om at blive værtsby for sommerlegene i 2016 blev tabt i København i sidste uge. Det skriver Politiken.
Ifølge avisens oplysninger var Barack Obamas tur til København, spild af tid. For udfaldet var aftalt, allerede inden Michelle Obama og hendes mand i Bella Center holdt deres meget følelsesladede taler om, hvorfor Chicago burde have værtsskabet for sommer-OL i 2016.
Bag IOC-medlemmernes koordinerede afstemning, lå ifølge Politiken en stærk utilfredshed med grådighed i Den Amerikanske Olympiske Komité (USOC), som over en fireårig periode frem til 2012 modtager 2,3 milliarder kroner fra den olympiske moderorganisation.
Tilskuddet skyldes et lån, som amerikanerne i 1980'erne gav IOC, der dengang var på fallittens rand. Siden har IOC forvandlet sig til en økonomisk stærkt organisation, og det har den amerikanske komité glæde af, da den modtager procenter af IOC's indtægter.
IOC er utilfreds med, at amerikanerne har nægtet at afstå 28 millioner kroner af stigningen på 128 millioner kroner fra den seneste fireårsperiode til de fattigste IOC-medlemslandes idrætsforbund. Flere af de store internationale idrætsforbund, der også støttes af IOC, besluttede derfor at straffe amerikanerne. De samlede støtte hos en række IOC-medlemmer, som koordinerede afstemningen om Ol-værtsskabet i 2016.
Ifølge Politiken var USA's Olympiske Komité blevet advaret om en sådan reaktion. Men ingen orienterede Chicagiofolkene og Barack Obama.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker