AG-fusion kan gavne Sydhavsøerne

Med torsdagens udmelding om en kommende fusion mellem FC København og Albertslund/Glostrup på herresiden i håndbold melder spørgsmålet sig, hvor det suveræne tophold i 1. division lander efter denne sæson.

Officielt foreligger kun en hensigtserklæring mellem de to klubber, og selve klubkonstruktionen er endnu ikke på plads.
- Vi spiller videre og går efter at vinde rækken, fastslår co-træner for Albertslund/Glostrup, Søren Herskind, der sammen med Klavs Bruun Jørgensen skal stå i spidsen for det kommende storhold.
- Vi vil gerne have et hold i både Ligaen og 1. division, men nu må vi se, hvordan vi får strikket klubberne sammen, siger Herskind til Folketidende.

Dansk Håndbold Forbund slår dog fast, at et hold med samme ejerkreds ikke kan have et hold i både Ligaen og den næstbedste række.

Hvis Albertslund/Glostrup tvangsnedrykkes betyder det, at der derudover kun skal findes én direkte nedrykker fra 1. division.

Foto: Foto©Jan Knudsen

To hold med samme ejer kan ikke spille samtidig i de to bedste rækker. Dermed ligner AG Håndbold en nedrykker fra 1. division.

Offentliggjort Sidst opdateret