På papiret skulle der være stor klasseforskel på det danske storhold AG København og det skadesramte bundhold FHK Elite. Sejren på 30-25 til københavnerne endte da også med at blive forholdsvis klar, men undervejs fulgte jyderne særdeles flot med.
AG København førte 16-12 ved pausen, og det var forventet, at Joachim Boldsen og co. ville trække yderligere fra i anden halvleg, men sådan kom det ikke til at gå.
FHK Elite blev trods en meget smal trup ved med at kæmpe, og AG København fik aldrig lov til at være helt sikker på sejren.
Anden halvleg var endnu mere lige, og det endte med en beskeden sejr på fem mål til AG København, som nu topper ligaen med 11 point efter seks kampe.
KIF Kolding, som har skuffet fælt i denne sæson, vandt omsider sin første sejr, da holdet hjemme slog HC Midtjylland 38-27. Ratko Nikolic blev topscorer for KIF Kolding med seks mål, mens 20 mål blev fordelt mellem Muhamed Toromanovic, Mateo Garralda Larumbe, Lasse Mikkelsen og veteranen Lars Christiansen, som alle scorede fem mål hver.
Inden sejren havde KIF Kolding ikke vundet i fem ligakampe i træk, så sejren var stærkt tiltrængt.
De forsvarende danske mestre fra AaB Håndbold vandt også en sikker sejr på hjemmebane, da holdet slog Viborg 36-28.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde