AG København slap fra Serbien med begge point, da de danske håndboldmestre for første gang nogensinde prøvede kræfter med Champions League.
31-25 lød sejren på mod et Partizan Beograd-hold, der på forhånd var regnet som det svageste hold af de seks i gruppe D.
AG København behøvede ikke anstrenge sig og gjorde det sandelig heller ikke i den næsten mennesketomme Millennium Center, der ligger 90 kilometer fra Beograd, og som til januar skal lægge gulv til EM for herrer.
Selv om værterne fulgte godt med i de første 10 minutter, trak københavnerne fra i slutningen af første halvleg, ikke mindst takket være Gudjon Valur Sigurdsson.
Det islandske nyindkøb lavede halvdelen af AG Københavns mål i første halvleg, som blev vundet 16-12.
Efter pausen blev det tydeligt, at serberne ikke kunne stille noget op imod københavnerne, som kampen igennem stod rigtigt godt i forsvaret og som derigennem lavede mange nemme kontramål.
AG København spillede i øvrigt mod sædvane ikke i ærmeløse trøjer, fordi de specialdesignede udebanetrøjer ikke var ankommet endnu. Derfor måtte holdet stille op i en almindelig kortærmet model.
Københavnernes næste Champions League-opgave bliver ungarske Pick Szeged, der kommer til Brøndby Hallen næste søndag.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde