AG København har tre cheftrænere, når den kommende sæson af Jack & Jones-ligaen i håndbold bliver sat i gang.
Svenske Magnus Andersson, der blev hentet for at indgå i den sportslige ledelse, får titel af cheftræner, ligesom Klavs Bruun Jørgensen og Søren Herskind er.
- Overordnet set vil Søren Herskind få hovedansvaret for defensiven mens Magnus Andersson og Klavs Bruun vil arbejde med offensiven på hver deres område, siger AG Københavns administrerende direktør, Søren Colding, i en pressemeddelelse.
- Vi står over for nogle store udfordringer både nationalt og internationalt, og med AG Københavns ambitionsniveau skal vi udnytte alle ressourcer optimalt for at indfri vores egne høje forventninger til holdet, siger direktøren.
AG København skal i år være med i Champions League for første gang.
Sidste år vandt holdet suverænt det danske mesterskab i den første sæson, efter at klubben rykkede op.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker