Forsvarsgeneralen Lars Jørgensen og AG København har indgået en toårig kontraktforlængelse, der betyder, at Jørgensen som minimum bliver i klubben frem til 2014.
Aftalen glæder direktør Søren Colding, der ser den tidligere landsholdsspiller som en kulturbærer i den unge topklub.
- Lars er én af dem, der troede på potentialet i AG København meget tidligt. Efter vi havde fortalt ham om tankerne og ambitionerne, tøvede han ikke med at skifte, selvom vi lå i første division.
- Både sportsligt og kulturmæssigt er han én af de bærende kræfter og én af ligaens allerstørste profiler, så jeg er enormt glad for, at han har sagt ja tak til at forlænge kontrakten, siger Søren Colding i en pressemeddelelse.
Lars Jørgensen fortæller, at han ikke kunne tænke sig at spille i andre klubber.
- Det er enormt inspirerende at spille på et hold og for en klub, der arbejder så ihærdigt på at blive bedst på alle områder, og det er fantastisk at have et hjemmepublikum som AG Københavns, siger Jørgensen.
AG København topper suverænt Danmarks bedste håndboldrække, efter at holdet rykkede op i Jack & Jones Ligaen forud for den igangværende sæson.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned