En fremragende første halvleg dannede rammen om sejren, som sender AG København til tops i gruppe D med 14 point efter ni kampe.
AG København tog teten fra begyndelsen af kampen, hvor holdet leverede flot kontraspil i den intense franske kulisse.
Kontramål af René Toft Hansen og Niclas Ekberg bragte AG København foran 7-3, og føringen blev udbygget til 16-11.
Det vakte en smule bekymring, at Henrik Toft Hansen allerede i første halvleg indkasserede sin anden udvisning, men det lykkedes ham at undgå den tredje udvisning, som ville have betydet diskvalifikation.
I målet tog både Kasper Hvidt og Steinar Ege godt fra, og AG København gik til pausen med en føring på 17-14.
I anden halvleg stod Kasper Hvidt for en afgørende redning, da han reddede et straffekast ved stillingen 21-18.
Montpellier fik reduceret til 23-24, men AG København-spillerne bevarede roen og sikrede den flotte sejr.
Senere søndag aften kan tyske THW Kiel dog vinde førstepladsen i gruppen tilbage, når holdet hjemme møder Ademar Leon fra Spanien.
Kiel har et point mindre end AG København, men tyskerne har spillet en kamp færre.
AG København kan dog selv afgøre, om holdet skal snuppe førstepladsen i gruppen.
Den danske klub møder næste søndag netop THW Kiel på hjemmebane.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker