Det kommende storhold i håndbold AG København henter endnu en profil til det stjernespækkede mandskab, som fra næste sæson vil op og spille mod de bedste i Jack & Jones Ligaen.
Klubben, der bliver en fusion mellem AG Håndbold og FCK, har skrevet en toårig kontrakt med KIF Koldings landsholdsspiller Rene Toft Hansen, som tiltræder den 1. juli.
- Jeg har brug for nye udfordringer i forhold til at fortsætte min personlige udvikling. En udvikling der gerne skulle resultere i, at jeg kan udleve de ambitioner jeg har på både klub- og landsholdsniveau, siger stregspilleren til AG Håndbolds hjemmeside.
Han er imponeret over sin kommende klub, der i forvejen tæller blandt andre Lars Jørgensen.
Fra næste sæson tiltræder profiler som Kasper Hvidt, Joachim Boldsen og Mikkel Hansen.
- I AG skabes de mest professionelle rammer, der hidtil er set i Danmark omkring et håndboldhold, og det ser jeg frem til at blive en del af, siger Rene Toft Hansen, som har spillet 12 A-landskampe.
AG Håndbolds cheftræner, Klavs Bruun Jørgensen, ser frem til at få den 26-årige stregspiller indlemmet på sit hold.
- Rene passer perfekt ind i vores strategi. Han er dansk, har sine bedste år foran sig og er allerede en meget solid spiller i både angreb og forsvar.
- Derudover kommer han fra en vinderkultur i Kolding, hvilket vi ser som en vigtig kompetence hos ham, siger træneren.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker