AG København indgår kæmpesponsorat
Det er ikke kun rent sportsligt, at AG København ligger højt inden for dansk håndbold. Også på det økonomiske plan viser klubben nu, at man er parat til at lege med de allerstørste.
Klubben har således indgået et hovedsponsorat med Det Faglige Hus og Krifa. Ifølge Berlingske Tidende er kontrakten af en størrelse, som kun overgås af fodboldklubberne FC København og Brøndby.
- Vi taler ikke om penge, men jeg vil da godt afsløre, at kontrakten er af en karakter, der gør, at både AG København og de to partnere får rigtig meget ud af det, siger AG Københavns formand, Jesper Nielsen, i en pressemeddelelse.
- Vi er stolte af at have landet så flotte sponsorater, som er endnu et skridt fremad i AGK?s historie. Det bekræfter, at vores vedholdende og hårde arbejde med at skabe de bedste rammer for tilskuere, sponsorer og tv-seere går den rigtige vej, siger han.
Kontakten mellem parterne blev skabt for tre måneder siden. For Det Faglige Hus' landsformand, Johnny Nim, er Jesper Nielsens visioner en bærende grund til aftalen.
- Jesper Nielsen kan dét, som de andre ikke kan. Han fylder arenaen i Ballerup med rekordmange tilskuere og et fantastisk show til alle kampe, og han forstår at fange mediernes interesse. Det er kort sagt den vare, som sponsorer efterspørger, siger Johnny Nim i pressemeddelelsen.
/ritzau/
Det Faglige Hus og Krifa bliver ny hovedsponsor for AG København.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned