Kampen afgør, hvem der vinder Champions League-gruppen, og førstepladsen er vigtig. Derfor bliver stjernerne heller ikke bedt om at tage plads på bænken.
- Vi sparer ikke spillere mod Kiel, slår AGK-træner Magnus Andersson fast.
Både han og spillerne stræber efter at blive etter i puljen i forhold til den videre lodtrækning, hvor en etter møder en firer, mens en andenplads udløser et opgør mod en treer i ottendedelsfinalerne.
AGK-planerne rækker dog længere end det. I Danmarks førende klub på herresiden tør man godt se forbi ottendedelsfinalen.
- Det er helt klart flot at blive toer, men som etter får man en toer eller treer i kvartfinalen, og dermed vil man først møde Barcelona, Atlético Madrid og Hamburg i en Final4-kamp i stedet for at møde dem i en kvartfinale.
- Så vi vil gøre alt for at sætte os på den førsteplads. Det betyder rigtig meget, forklarer stregspiller René Toft Hansen.
De fire semifinalister i Champions League mødes ved et altafgørende Final4-stævne i slutningen af maj, hvor der spilles semifinaler lørdag og finale søndag.
Hvordan AGK skal formå at vinde over THW Kiel i søndagens kamp og efterlade tyskerne på gruppens andenplads, er der en helt klar opskrift på.
- Vi skal stå knaldhårdt i forsvaret og få løbet en masse kontra, så vi får nogle lette mål. Og så skal vi bevare tålmodigheden oppe i angrebet. Vi må ikke lave for mange fejl, for så straffer Kiel det lynhurtigt med kontra.
- Jeg vurderer, at vi på hjemmebane skal kunne spille lige op med alle hold, så jeg vil sige chancerne er fifty-fifty. På vores gode dage skal vi slå Kiel på hjemmebane, så vi håber, det er en af de dage, siger René Toft Hansen.
Stregspillerens lillebror og klubkollega Henrik Toft Hansen er enig.
- Kiel skal spille rigtig godt for at vinde over os på hjemmebane.
- Det er et hold, der har verdensklassespillere på alle pladser, og det er virkelig toppen af håndbold og et hold, vi gerne vil måle os med, men hvis vi alle rammer dagen, og det hele går op i en højere enhed, er det ikke umuligt at slå Kiel, siger han.
Kampen fløjtes i gang søndag klokken 16.50.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker