- Vi er selvfølgelig både glade for og stolte over, at AG København nu står for den største Champions League-kamp nogensinde.
- Fraset små 300 ekstrapladser er der nu udsolgt, og der bliver en helt unik stemning i Parken, siger klubbens administrerende direktør Søren Colding i en pressemeddelelse.
Ifølge den københavnske mesterklub vil der være flere end 21.000 tilskuere til opgøret, hvilket er historisk i Champions League-sammenhæng.
Dog har AG København tidligere haft flere tilskuere på tribunerne i anden sammenhæng. Det skete under sidste års DM-finale mod Bjerringbro-Silkeborg, der blev overværet af over 30.000 tilskuere i Parken.
AGK-direktøren håber, at de mange tilskuere kan være med til at give københavnerne det afgørende stød, der vil bringe klubben videre til Final4.
- Et dansk hold i Final4 ville være historisk - det kan de 21.000 tilskuere hjælpe til med, at vi kan opnå.
- Vi lægger rammerne for en gigantisk sportsfest, men i sidste ende er det jo op til tilskuerne at give den fuld gas og sørge for et ægte Champions League-brag på tribunerne, siger Søren Colding.
Kampen bliver vist på tv i Europa, Mellemøsten og Asien. Den spilles fredag klokken 20.10.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde