AG København bliver ved med at vinde. Selv om de københavnske håndboldherrer var presset til det yderste i slutspilskampen hjemme mod AaB Håndbold, så vandt AG alligevel til slut 27-26.
AaB Håndbold holdt sig inde i kampen i hele første halvleg, og stillingen var helt lige ved pausen, da det stod 11-11.
Nordjyderne fulgte også godt med i det meste af anden halvleg, men som så ofte før endte hjemmeholdet med at køre sejren hjem i de sidste spændende minutter af kampen.
AaB'erne reducerede med et minut tilbage af kampen til 26-27, men AG København viste de bedste nerver i de sidste sekunder.
AaB har som forsvarende danske mestre efterhånden udspillet sin rolle, da holdet fortsat har nul point efter to nederlag i to kampe.
AG Københavns store stjerne Mikkel Hansen viste sin store fysik og kvalitet, da han satte den afgørende scoring i nettet. Dog lignede det, at Mikkel Hansen tog for mange skridt i situationen, men det blev ikke dømt.
Med sejren har AG København seks point efter to kampe i slutspillet, tre point mere end Nordsjælland Håndbold på gruppens andenplads.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker