Åge Hareide vil gerne i spil som landstræner for Norge
Åge Hareide har kvalificeret Danmark til to slutrunder i træk. Får han chancen, tager han gerne stafetten op som landstræner for hjemlandet Norge. Foto: David Klein/Reuters
David Klein/Reuters
Danmarks landstræner ville sige ja til et lignede job i Norge, hvis han fik buddet.
Fodboldlandstræner Åge Hareide slår fast, at jobbet som landstræner for Norge kunne være interessant for ham, hvis Lars Lagerbäck ikke forlænger kontrakten.
Det siger Hareide til NRK.
- Nu tror jeg, Lagerbäck vil forlænge. Det håber jeg. Han har været rigtig god for Norge og kan sikkert være god i to år mere, siger Åge Hareide til det norske medie.
Spørgsmål: Men hvis han ikke gør det, kunne Norge-jobbet så være interessant for dig?
- Ja, absolut.
Åge Hareides kontrakt med Dansk Boldspil-Union (DBU) udløber efter EM til sommer, mens Norges nuværende landstræner, Lars Lagerbäck, har kontraktudløb til nytår.
Den 71-årige svensker har tøvet med at forlænge sin kontrakt under hensyn til sin fremskredne alder og helbredet.
Norge kan dog komme videre til EM via Nations League, og så kan Lagerbäck tænkes som minimum at tage det med.
Åge Hareide er også overfor NRK ude med en kritik af DBU's håndtering af forløbet omkring samarbejdets kommende ophør.
Han fortæller, at også spillerne var overraskede over unionens beslutning om ikke at forlænge kontrakten.
- Ja, det tror jeg. Med tanke på det, vi har leveret, havde vi jo gjort vores arbejde.
- Jeg tror, der ryger noget af kontinuiteten nu, og jeg havde alligevel kun tænkt mig at tage to år yderligere, siger Danmarks landstræner til NRK.
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker