Thomas Kahlenberg får nu opbakning fra flere sider, efter den danske midtbanespiller er blevet suspenderet i sin tyske klub Wolfsburg og stemplet som uengageret.
Wolfsburg-træner Pierre Littbarski har begrundet suspenderingen på ubestemt tid med, at danskeren ikke er 100 procent dedikeret. Men det mener Kahlenbergs agent Per Steffensen er helt forkert.
- Det er direkte usandt, når Wolfsburg påstår, at Thomas ikke er 100 procent engageret og dedikeret til sin arbejdsgiver. At hævde det modsatte er et forsøg på karaktermord på en yderst korrekt og topprofessionel spiller.
- Den slags udtalelser kan ødelægge Thomas' gode image og renommé, og det er helt urimeligt. Thomas? opførsel er altid meget korrekt, han er en arbejdsom og pligtopfyldende spiller, siger Per Steffensen til B.T.
Landstræner Morten Olsen udtog ikke Kahlenberg til den seneste venskabskamp mod England, men han forsvarer den tidligere Brøndby-spiller.
- Jeg har selv arbejdet i Tyskland og ved, hvad der foregår. Der er det meget vigtigt, at man giver sig 100 procent til træning, men nogle gange er der spillere, der ikke ligner nogen, der giver sig 100 procent, fordi deres kropssprog nu engang er som det er.
- Det er så bare en forkert opfattelse af Thomas, hvis det er det, der er årsagen, siger Morten Olsen til avisen.
Thomas Kahlenberg har kontrakt med Wolfsburg frem til sommeren 2013.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned