Agent: Skulderskade koster FCK-målmand operation
Robin Olsen måtte bæres ud efter 38 minutters spil mod Hobro. Foto: Scanpix/Henning Bagger
Scanpix/Henning Bagger/arkiv
Robin Olsen skal under kniven og vil være ukampdygtig i hele marts, siger hans agent.
FC København-målmand Robin Olsen skal opereres for den skulderskade, han pådrog sig i superligakampen mod Hobro onsdag aften.
Det oplyser målmandens agent til den svenske avis Aftonbladet.
- Kravebenet er gået af led, så han skal opereres.
- Normalt ønsker man, at det heler af sig selv. Men operationen skal gøre, at han kommer tidligere tilbage. Det er for, at han skal være klar til VM, siger agenten Hasan Cetinkaya til Aftonbladet.
Robin Olsen har udsigt til at være ude hele marts, men kan være kampklar igen midt i april. Sommerens VM-slutrunde skulle dermed ikke være i fare for den svenske landsholdskeeper.
- Der er ingen risiko for, at han misser VM. Han er stærk, og han kommer til at kæmpe sig tilbage meget hurtigt, siger agenten.
Robin Olsen måtte bæres ud på en båre efter 38 minutter af kampen mod Hobro.
Forinden havde han først slået sig på målrammen og siden faldet uheldigt ned på den ene skulder.
Veteranen Stephan Andersen overtog pladsen mellem stængerne.
FC København er endnu ikke kommet med en officiel udmelding om Robin Olsens tilstand.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker