Agent: Victor Valdes har ikke afvist Liverpool
Den tidligere FC Barcelona-keeper Victor Valdes, som er klubløs, har længe været rygtet til Liverpool.
Det passer ikke, at den spanske fodboldmålmand Victor Valdes har takket nej til Liverpool, som angiveligt ønskede at se den tidligere FC Barcelona-spiller til fire dages prøvetræning, inden en kontrakt kunne komme på tale.
Det siger Valdes' agent, Gines Carvajal, ifølge Sky Sports til det spanske medie Sport.
- Liverpool bad os ikke om, at Victor skulle træne med dem i fire dage. Vi har ikke afvist dette, fordi historien om prøvetræningen er falsk.
- Hverken Brendan Rodgers (Liverpool-manager, red.) eller klubben har nogensinde tilbudt os det, siger agenten.
32-årige Valdes havde kontraktudløb med Barcelona efter sidste sæson. Han blev alvorligt knæskadet i marts, og skaden kostede ham et skifte til franske Monaco, hvor spanieren i sommer dumpede lægetjekket, og han er altså fortsat klubløs.
Liverpool og Valdes er længe blevet kædet sammen - især efter, at belgieren Simon Mignolet, der er førstekeeper i Liverpool, er blevet kritiseret i medierne over en længere periode.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker