Agent: Zlatan bliver i Europa i to år mere
Zlatan Ibrahimovic var med til at fejre Manchester Uniteds finalesejr over Ajax i Europa League-finalen, selv om svenskeren var ude med en knæskade. Foto: /ritzau/AP/Martin Meissner
/ritzau/AP/Martin Meissner
Det er i Europa, at Zlatan Ibrahimovic vil spille i de kommende to år, siger fodboldagenten Mino Raiola.
Zlatan Ibrahimovic er i gang med at genoptræne efter en knæoperation, og det vides endnu ikke, hvornår han er tilbage på fodboldbanen.
På grund af knæskaden er det også usikkert, om Ibrahimovic fortsætter karrieren i Manchester United.
Angriberens kontrakt i United udløber denne sommer, og der er ikke meldt noget ud om en eventuel forlængelse.
Ifølge svenskerens fodboldagent, Mino Raiola, er det dog helt sikkert, at fremtiden i de kommende to år er i Europa.
- Mange klubber har forhørt sig om Zlatan. Han kan spille i to år mere og kommer til at blive i Europa, siger Raiola til Sky Sports.
35-årige Ibrahimovic scorede 28 mål i 46 kampe for United i denne sæson, inden en knæskade ødelagde slutningen på sæsonen.
Ibrahimovic hinkede i onsdags ind på banen med krykker for at fejre, at holdkammeraterne havde slået Ajax 2-0 i Europa League-finalen.
United har en option i kontrakten, som gør, at den engelske Premier League-klub kan vælge at forlænge aftalen med Ibrahimovic i yderligere et år.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned