Agüero før VM-finale: Vi er tvunget til forsigtighed
Foto: Juan Mabromata/ Scanpix /Scanpix
Juan Mabromata/ Scanpix /Scanpix
Trods overflod af dygtige angribere har Argentina ikke ligefrem sprudlet på sin vej til VM-finalen mod Tyskland.
I de tre knald eller fald-kampe har holdet bare scoret to mål på 300 minutter, inden en straffesparkskonkurrence faldt ud til Argentinas fordel mod Holland.
Semifinalen var en langgaber med kun få kvalificerede afslutninger.
Også i finalen kan Argentina blive tvunget til at fokusere mere defensivt end offensivt.
- Vi er i finalen, og vi er nødt til at forsøge at vinde den på den måde, der er mulig, siger Argentina-angriberen Sergio Agüero og uddyber:
- Vi vil gerne kontrollere bolden, men Tyskland er et fantastisk hold. De kender hinanden ud og ind efter at have spillet sammen i mange år.
- Det er klart, at Argentina altid vil gå ud for at vinde, men man er nødt til at være forsigtig i løbet af en kamp, siger Manchester City-stjernen.
Efter opvisningen på 7-1 mod Brasilien må Tyskland finde sig i at være favorit i VM-finalen.
Sergio Agüero mener dog, at tyskerne hele tiden har været favorit til at gå hele vejen i Brasilien.
- Tyskland har hele tiden været favorit til at vinde titlen sammen med Brasilien, siger Manchester City-angriberen.
- Det er de stadig. Vi er nødt til at spille vores eget spil, og det passer os godt, at presset er på dem.
Søndagens VM-finale begynder klokken 21.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned