AGF-anfører kan være tilbage langt tidligere end ventet
Niklas Backman - her mod Silkeborg i marts sidste år - kan være tilbage på træningsbanen allerede i denne sæson. (arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Niklas Backman er alligevel ikke ude resten af året. Han kan træne fuldt med inden for tre måneder.
AGF-anfører Niklas Backman kan være tilbage på banen meget tidligere, end klubben i første omgang forventede.
20. januar lød prognosen, at en alvorlig knæskade formentlig ville holde ham ude i hele 2021, men onsdag er meldingen noget mere opmuntrende for svenskeren.
Nærmere undersøgelser har vist, at Backmans skade ikke er så alvorlig som først frygtet, og nu lyder vurderingen, at Backman forventes at kunne deltage i fuld træning igen inden for to til tre måneder, skriver AGF på sin hjemmeside.
- Backman kom på træningslejren i Skagen så slemt til skade med sit knæ, at en operation var uundgåelig. Her synes en forudgående skanning af knæet at indikere en korsbåndsskade, forklarer klublæge Jacob Astrup.
- Heldigvis erfarede man under operationen, at det ikke var tilfældet - og ved en efterfølgende skanning blev det bekræftet.
Den 32-årige Backman er glad for, at det kommende forløb nu er nemmere at overskue.
- Jeg har dog stadig meget arbejde foran mig, og jeg vil ikke foregribe begivenhedernes gang. Nu handler det for mig blot om at arbejde hårdt og fokuseret med min genoptræning, så jeg kan blive klar til at spille igen, siger Niklas Backman.
Han kom til AGF i 2016.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde