AGF-anfører vækkede begge børn ved scoring i overtiden
AGF-stopperen Niklas Backman (til højre) forventer en tæt og spændende duel mandag aften hjemme mod OB. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
AGF-anfører Niklas Backman er tilbage efter overstået karantæne i mandagens aftenkamp hjemme mod OB.
Da AGF genstartede Superligaen i torsdags hjemme mod Randers, så anfører Niklas Backman kampen på tv hjemme fra sofaen.
Og svenskeren råbte højt, da AGF-angriberen Patrick Mortensen i overtiden fik udlignet til 1-1. Det blev kampens slutresultat.
- Det var meget nervøst at sidde hjemme i sofaen og følge med. Det er svært, når man ikke kan hjælpe holdet.
- Og jeg skreg så meget, da vi scorede, at jeg vækkede begge mine børn. Men det var det værd, siger Backman til klubbens hjemmeside.
Backman afsonede en karantænedag, og han kunne derfor tage et smut forbi stadion for at hilse på de fans, der var mødt op.
- Det var fantastisk at se så mange fans, der var mødt op. Man kan mærke, at de savner at komme på stadion, og vi savner også dem.
- Men det er fedt, at vi igen kan spille kampe - det er det, vi brænder for. Og forhåbentlig bliver det også snart med vores fans på tribunerne, siger anføreren.
Backman har rejst sig fra sofaen og er med i truppen mod OB mandag aften.
- OB er et dygtigt hold med mange dygtige spillere, der gerne vil spille fodbold, så jeg tror, at det bliver en mere åben kamp end mod Randers, forudser Backman.
- Selv om et enkelt point er nok for at sikre os pladsen i mesterskabsspillet, skal vi gå ud med et offensivt udtryk og forsøge at vinde kampen.
- Vi er klart bedst, når vi har en offensiv tilgang og jagter mulighederne. Det så vi i slutningen af kampen mod Randers, og det er også det udtryk, vi skal have, siger Backman.
AGF's kamp mod OB fløjtes i gang mandag klokken 20.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned