AGF-angribere sørger for comeback mod Skive
AGF's Stephan Petersen og AGF's Mate Vatsadze efter Vatsadze har reduceret til 2-2 Foto: POLFOTO/Christian Klindt Sølbeck
POLFOTO/Christian Klindt Sølbeck
Kim Aabech og Mate Vatsadze sørgede med en AGF-scoring hver for 2-2 hjemme mod Skive, der var foran med 2-0.
AGF gør sig forhåbninger om at rykke op i Alka Superligaen, men så skal der langt bedre resultater til end søndagens skuffende 2-2-remis hjemme mod Skive i 1. division.
Fodboldkampen begyndte skidt for AGF. Den tidligere AGF-angriber Danilo Arrieta bragte efter blot fem minutter Skive foran 1-0.
Og der var kun spillet lidt over en halv time, da det blev endnu værre for hjemmeholdet. På et selvmål af Alexander Juel Andersen kom Skive også foran med 2-0.
I anden halvleg gik det en del bedre for AGF. Den tidligere Lyngby- og FC Nordsjælland-angriber Kim Aabech reducerede til 1-2 efter en times spil, og så var der igen stor spænding om resultatet.
Den georgiske angriber Mate Vatsadze udlignede til 2-2 efter 74 minutter, og så gik AGF ellers benhårdt efter alle tre point. Men det lykkedes ikke.
AGF-angriberen Morten Nordstrand havde ellers chancen for at blive matchvinder fem minutter før tid, men den tidligere FC Nordsjælland-angriber brændte forsøget.
AGF har på tredjepladsen 35 point efter 20 kampe, mens Lyngby har 38 point på andenpladsen. Viborg topper 1. division med 43 point.
Vendsyssel FF, som søndag spillede 0-0 hjemme mod HB Køge, er nummer fire med 33 point.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde