AGF-australier ude resten af året med korsbåndsskade
Zach Duncan kom til AGF sidste sommer og har spillet 18 kampe for klubben. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Midtbanespilleren Zach Duncan blev skadet i torsdagens kamp mod Randers og står foran en længere pause.
Selv om AGF fik et point med sig fra torsdagens Randers-kamp og dermed holder godt fast i en af de eftertragtede top-6-pladser i Superligaen, er der kommet malurt i bægeret for den aarhusianske klub.
Australske Zach Duncan måtte udgå med en skade i første halvleg, og nu viser en undersøgelse, at der er tale om en korsbåndsskade.
Dermed står den unge midtbanespiller over for en længere pause. Det skriver AGF på sin hjemmeside.
Duncan skal nu opereres og ventes ude resten af året.
Australieren, der fylder 20 år søndag, har spillet 18 kampe for AGF siden sin ankomst sidste sommer.
AGF fik med nød og næppe uafgjort i torsdagens kamp, der var den første i Superligaen, siden coronapandemien satte den på pause i starten af marts.
Patrick Mortensen udlignede i kampens overtid til slutresultatet 1-1 efter massivt AGF-pres.
Aarhusianerne skal i aktion igen mandag mod OB.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie