AGF-boss: De andre er mere opsatte end os
AGF-direktør, Jacob Nielsen (i midten), er træt af, at modstanderne virker mere opsatte end AGF's spillere. Foto: /ritzau/Van Norde Ernst
/ritzau/Van Norde Ernst
Med nedrykning hængende som en konkret trussel, slår AGF-direktør Jacob Nielsen hårdt i bordet.
Tordenen buldrer igen over Aarhus, hvor byens store fodboldklub, AGF, igen er kommet i uvejr.
Ambitionerne er store, men præstationerne og resultaterne halter gevaldigt. En nedrykning truer i horisonten.
I et interview med Ekstra Bladet gør AGF-direktør Jacob Nielsen status over situationen.
Han hæfter sig blandt andet ved, at modstanderne virker mere opsatte end AGF's spillere.
- Alle vores modstandere - om det så er SønderjyskE, Silkeborg, Viborg eller AaB - er mere opsatte til kampene end AGF.
- Jeg har siddet på begge sider af bordet - derfor ved jeg, at Randers FC vil vinde kampene over AGF mere, end AGF vil vinde kampene over Randers FC.
- Det gør sig også gældende i Silkeborg, og det var en af grundende til, at jeg tændte af i efteråret - for forstår vi ikke det, så kommer vi til at rykke ned igen, siger Jacob Nielsen til Ekstra Bladet mandag.
AGF møder mandag aften på udebane AaB i nedrykningsspillet.
Inden den kamp ligger aarhusianerne på den tredjeplads i gruppe 2, som sender indehaveren - sammen med holdet på fjerdepladsen - til playoffkampe om direkte nedrykning.
AGF har inden opgøret i Nordjylland seks point op til redning med fire gruppekampe tilbage at spille.
Jacob Nielsen taler i interviewet også om det, som truslen om nedrykning medfører.
Han nævner potentielle problemer med at hente spillere, modstand i debatten om et nyt stadion og større pres fra sponsorer og medier.
AGF er rykket ned tre gange siden 2006. Og nu er det en mulighed igen, selv om lønbudgettet ifølge Ekstra Bladet aldrig har været højere.
Ifølge Århus Stiftstidende må AGF-cheftræner Glen Riddersholm undvære ni spillere mod AaB.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned