AGF deler med FCN i blandet optakt til europæisk gyser
Gift Links og AGF har stadig sæsonens første sejr til gode. Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
AGF kæmpede sig til 0-0 mod FCN og kan notere sig både plusser og minusser før sin vigtige opgave i Europa.
Tredje gang blev ikke lykkens gang for AGF, som stadig har sæsonens første sejr til gode.
Søndag spillede aarhusianerne 0-0 ude mod FC Nordsjælland i anden runde af 3F Superligaen og fik således en blandet optakt til torsdagens vigtige returkamp i Conference League-kvalifikationen.
Her er AGF tvunget til at slå Larne FC på Ceres Park for at undgå noget af en fiasko. De undertippede nordirere vandt nemlig 2-1 i det første opgør, hvor AGF skuffede fælt.
I Farum var AGF fint med spillemæssigt og havde i perioder kontrol med stor fysik, indtil kræfterne slap op, men offensivt er der fortsat grund til panderynker for aarhusianerne, der ikke skabte meget i åbent spil.
FCN kom til de fleste chancer, men udnyttede aldrig overtaget og har derfor blot et enkelt point efter to kampe i Superligaen. AGF har to af slagsen.
Ingen af de to mandskaber formåede for alvor at tage initiativet i kampens indledning, der var ganske urytmisk grundet en del tekniske fejl og mange frispark.
FCN fik dog stille og roligt gang i offensiven med stor bevægelighed og hurtig boldomgang, hvilket skabte en række store chancer.
Værterne var flere gange kun var en lang tå fra at score efter flotte opspil og hårde, flade indlæg fra kanterne.
Da pausen nærmede sig, fik AGF bedre styr på presset og dikterede spillet i perioder, men gæsterne fandt ikke løsningerne på den sidste tredjedel til at for alvor gøre det farligt.
FCN tog efter pausen taktstokken tilbage, mens AGF stod dybere og forsvarede sig solidt.
Som anden halvleg skred frem, stod kramperne i kø på AGF-holdet, men værternes fysiske overtag gav aldrig pote, så de to mandskaber delte i porten.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker