AGF-direktør om fyring: Tabellen taler for sig selv
Claus Fisker /Scanpix
AGF's administrerende direktør, Jan Christensen, begrunder fyringen af den nu tidligere AGF-træner Peter Sørensen med svigtende resultater.
- Kigger man på tabellen, taler den for sig selv. Vi har fået for få point. Det mod AaB mindede om noget af det, vi så i efteråret, og det var ikke godt nok. Det er Peter Sørensens ansvar, siger Jan Christensen til TV2 News.
Fyringen blev en realitet få timer efter, at AGF havde tabt 1-4 på hjemmebane til AaB i pokalkvartfinalen.
Klubben havde ellers fået en godkendt forårsstart med 1-1 mod FC København. Men siden den kamp har Peter Sørensen været i centrum for en udtalelse om klubbens normale førstemålmand og anfører Steffen Rasmussen.
Det har været et tema, at dette har kunnet bidrage til en dårlig stemning i truppen. Men Jan Christensen angiver ikke det som en direkte grund til fyringen.
- Om vi præsterer eller ej, betyder noget for mig.
Jan Christensen tilføjer dog, at hvis spilleruro er en af årsagerne til de dårlige resultater, så har det også spillet en rolle i det samlede billede.
Den tidligere assistenttræner Jesper Fredberg overtager trænerjobbet efter Peter Sørensen.
AGF ligger aktuelt nummer otte i Superligaen med to point til nedrykningsstregen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned