AGF donerer 100.000 kroner til serie 3-klub
AGF-stopperen Thomas Kristensen skiftede i sommerens transfervindue til italienske Udinese. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Thomas Kristensens barndomsklub Galten var ikke berettiget til kompensation, men får alligevel en pose penge.
AGF donerer 100.000 kroner til den lokale klub Galten FS.
Donationen sker i kølvandet på AGF's salg af stopperen Thomas Kristensen til italienske Udinese.
Thomas Kristensen spillede for Galten i barndomsårene, men skiftede til AGF som tiårig.
Ordningen om solidaritetspenge, som Det Internationale Fodboldforbund, Fifa, har indført, gælder kun ned til spillerens 12. år. Derfor var Galten egentlig ikke berettiget til kompensation. Men det har AGF set stort på.
- Vi vil alligevel gerne anerkende Galten og deres store arbejde med børne- og ungdomsfodbolden. De er samarbejdsklub til AGF, og flere spillere hos os har en baggrund hos Galten.
- Derfor har vi som klub besluttet at donere 100.000 kroner til Galten som en donation, forklarer AGF-direktør Jacob Nielsen i en pressemeddelelse.
AGF spiller en showkamp mod Galtens serie 3-hold onsdag, hvor pengene overrækkes.
- Vi er meget glade for, at AGF betænker os med en så stor donation, der vil gøre en markant forskel i Galten FS.
- Da vi falder ud over reglerne for kompensation, var det ikke noget, vi havde regnet med, siger Galten-formand Kenneth Haüser.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker