AGF er klar til at forlænge med Martin Jørgensen
Foto: Henning Bagger /Scanpix
Arkiv / Henning Bagger /Scanpix
I weekenden spilles sidste superligarunde i 2013, og på papiret bliver mødet med FC Midtjylland på udebane Martin Jørgensens sidste kamp for AGF.
Den 38-årige tidligere landsholdsspillers kontrakt med aarhusianerne udløber til nytår, og derfor kan Jørgensen risikere at måtte sige farvel til holdkammerater og fans på søndag i Herning.
Men så galt behøver det ikke at gå. Sportschef Brian Steen Nielsen siger til Tipsbladet, at man er klar til at give Jørgensen yderligere en periode i den hvide trøje.
- Vi satser på at lave en ny kontrakt med Martin Jørgensen. Der er endnu ikke noget på plads, men vi har haft en snak, hvor han også ytrede ønske om at vide, om han stod over for sin sidste hjemmekamp med afslutningen af efterårssæsonen, siger han.
Selv om Martin Jørgensen kun har fået begrænset med spilletid i efteråret, mener sportschefen alligevel, at den tidligere Udinese- og Fiorentina-spiller er værdifuld for holdet.
- Vi ved, hvor tæt Superligaen er, og her kan en spiller som Martins erfaring sagtens være med til at blive afgørende, så derfor håber jeg også på, at vi får lavet en ny aftale, siger Brian Steen Nielsen.
Forventningen er, at aftalen bliver forlænget med et halvt år frem til næste sommer.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde